Skip to content

Vælg en afdeling:

Holdbeskrivelser

Her kan du få et overblik over alle de forskellige hold vi tilbyder. Hvert hold varer 55 minutter. 

Poledance & polefitness hold

Pole Beginners

“Pole Beginners” er for dig som aldrig har prøvet poledance/polefitness før. Du vil stifte bekendtskab med grundteknikker, samt lære de basale spins at kende. Du får endda mulighed for at prøve at hænge på hovedet eller klatre i pole’n til sidst på timen. 

Pole Newbies

Denne lektion er næste skridt på vejen og fungerer som en “kravlegård” for nybegyndere. Her lærer du grundteknikker og spins, så du føler at du bedre kan følge med på “Position 1” og “Poledance” timerne. Tommelfinger reglen er 3-5 lektioner. Du lærer spins og tricks såsom: Buddha, Havfrue, at hænge på hovedet, Crusifix, Kugle mm.

Pole Position 1,2,3,4,5 & Mix

Niveau 1 er for begyndere der har lyst til at fordybe sig i en verden af spins & tricks. Vi øver kombinationer og søger at perfektionere de forskellige spins.Vi tager udgangspunkt i at alle er individuelle, og har forskellige stilarter. Nogle af de ting vi arbejder på her er at sidde på pole’n, forskellige nedgange, Hangback, Stjerne, Rockstar, Outside Leg Hang, Inside Leg Hang, Piruetter, Ice Skater, Body Spiral mm.

Niveau 2 er for letøvede. Her arbejder vi med de mere avancerede tricks og spins. På dette niveau ender man med at kunne hænge i sin Teddy Bear, Yogini, Outside Leg Hang til Inside Leg Hang, Butterfly, Cupid, Straddle, Air invert, Caterpillar, Shoulder mount, Triple spin, Aicha mm.

Niveau 3 er for øvede. Her lægges der vægt på de tricks, der kræver en hel del styrke såsom: Extended Butterfly, Ext. Aicha, Brass Monkey, Brass Monkey Roll,  Death Lay, Jacknife, Allegra, Mexican Split længere transitions mm.

Niveau 4 er for de højt øvede. Her leger vi med poledance tricks såsom; Jenyne spin, Ext. Allegra, Phoenix spin, Russian Split, Iron X, Outside Supermand mm.

Niveau 5 er det niveau vores instruktører også træner på. Det forventes derfor, at du har opnået et vist styrkeniveau, ved deltagelse på denne time. Der bliver undervist i Fonji, Tabletop, Iguana, forskellige saltoer med brug af pole’n og mange flere kombinationer.

Mix er et blandet Pole Position hold for alle niveauer. Her kan man arbejde på samme tricks, hvor der blot bliver bygget videre, jo længere i forløbet man er kommet. Det er således en time, hvor man kan blive inspireret af hinanden.

Poledance

Er du kommet for at danse, så er det på denne time, du kan folde dig ud. På “Poledance” timerne får du mulighed for at danse dig glad og forpustet. Det er spins, dansetrin og ikke mindst konditionsniveauet der bliver forbedret her.

Power Pole

På “Power Pole” får du lov til at få styrketræning for alle pengene. Det er fitness øvelser på stangen. I øver jer på at kunne løfte jer op i armene, styrke lårene og i det hele taget trænes I op til at blive bedre (stærkere) på pole’n.

Core & Stretch

Dette er en session, hvor vi træner vores center (mave og ryg). Vi sørger for, at du opbygger styrke, så du er klar til de mere akrobatiske ting på stangen. Ydermere arbejder vi på vores smidighed, som kan være yderst brugbar, når man gerne vil ind i diverse figurer på pole’en.

Flexy

Dette er en time hvor der udelukkende fokuseres på stræk. Der kan trænes rygsmidighed, split, spagat eller skuldresmidighed mm. Timen forbereder dig til at udføre flotte smidighedstricks på pole’n.

Free Aerial

På Free Aerial har du mulighed for at træne på nogle af de ting, du gerne vil gøre bedre. Du kan træne både pole, silk, hoop eller flexy. 

Aerial hoop

Hoop Beginners

“Hoop Beginners” er lektionen for dig, der aldrig har prøvet hoop før. Du vil blive guidet gennem timen, og lære hvordance du skal holde fast, samt basis opgange, tricks og nedgange fra ringen. Du vil også lære en lille kombination af de ting, som du lige har lært til sidst på timen. 

 

Martian Aerial Hoop

Hoop newbies

Dette er for dig, der allerede har været på Hoop Beginners. Det er holdet for letøvede, og du vil lære flere kombinationer, samt lære at perfektionere de øvelser, du allerede kender.

Hoop Position 1

Her øger vi niveauet en smule med flere kombinationer, strakte vrister, flotte bevægelser, mere smidighed mm. Du vil lære nye tricks, men samtidig vil de gamle stadig skulle perfektioneres, og der tages udgangspunkt i, at du kan grundtingene fra Newbies holdet.

Aerial silk

Silk
Beginners

Dette er begynderholdet for dig, der aldrig har stiftet bekendtskab med aerial silk før. Du lærer at klatre, lave fodlås og flotte positioner. I går i dybden med teknikkerne. Du skal efterfølgende fortsætte på Newbies holdet. 

Aerial silk for begyndere

Silk Newbies

Silk Newbies er for dig, der allerede har været på Beginners en enkelt gang. Vi øger sværhedsgraden, og du vil oftere kunne se dig selv med hovedet nedad. Her perfektioneres de allerede lærte ting, og der sættes fokus på små kombinationer.

Silk Position 1

Dette er et hold for letøvede. Du skal kunne hænge på hovedet, samt være sikker i din fodlås. Niveauet er højere, og du vil lære at lave lidt længere kombinationer, samt lægge opmærksomheden over på bevægelse og udførsel af tricks.

Hvorfor ikke prøve noget nyt?
Vores instruktører er uddannet via Pole Dance Academy, og vi skal nok tage godt imod dig og guide dig igennem en sjov time. 

“Everything you can imagine is real”

 Pablo Picasso